|  Tilbage

Egenkontrol

Dansk Cøliaki Forenings holdning til

  • Normer for glutenindhold

  • Varemærkning

  • Egenkontrol

  • håndbog over glutenfri produkter

  • DCF støtter, på linie med Den Europæiske Sammenslutning af Cøliaki Foreninger (AOECS), at

    • Man arbejder for en international norm på max 20 ppm for naturligt glutenfri produkter.

    • Man samarbejder med sundheds- og fødevaremyndigheder samt hvedestivelsesindustrien om indenfor en overskuelig årrække at komme ned på et glutenindhold under 20 ppm i alle glutenfri produkter – med henblik på at gøre disse normer gældende i Codex Alimentarius.

    • Cøliakiforeninger i Europa, der giver licenser til det glutenfri symbol, ikke længere tillader glutenværdier på over 100 ppm i forarbejdede glutenfri produkter, som en midlertidig ordning indtil værdien bringes ned på 20 ppm.

    • Mendez-Elisa metoden bruges til at måle glutenindhold i fødevareprodukter

  • DCF vil søge samarbejde med politikere og myndigheder om at fremme en aktiv politik til kontrol og synliggørelse af glutenfri produkter herunder

    • Indførsel et egenkontrol-system hos producenter og forhandlere, der ønsker at markedsføre deres produkter som glutenfri.

    • Undersøge mulighed for udgivelse af en elektronisk håndbog over glutenfri produkter

Introduktion

Cøliaki er en kronisk tarmsygdom, som kan ramme både børn og voksne. Når man har cøliaki, kan man ikke tåle gluten, som er et kornprotein, der findes i hvede, rug, byg og måske i havre. Gluten beskadiger tyndtarmens fimrehår og gør, at en række fordøjelsesenzymer forsvinder. Tarmen har dermed sværere ved at fordøje maden. Det betyder, at optagelsen af protein, fedtstoffer, kulhydrat, vitaminer og mineraler nedsættes væsentligt. Det kan give alvorlige følgevirkninger.

Gluten findes især i hvede, rug, byg, havre og spelt. Det betyder at cøliakere ikke må indtage produkter, der indeholder disse ting. Det mest åbenlyse er ‘almindeligt brød’ (franskbrød, rugbrød, boller, etc.) og kager bagt på disse kornsorter, pasta, pizza, bagemix, sov.

Tillige bruges de fire førstnævnte kornsorter (især hvede) i et stort antal produkter samt derivater af disse.

Den eneste kendte behandling af cøliaki er en livslang glutenfri diæt. Fjernes gluten fra kosten vil tarmen heles og den genopbygges sædvanligvis fuldstændig. Nogle vil dog stadig, især hvis de har haft ubehandlet cøliaki længe, opleve symptomer fra tarmen1

Derfor er spørgsmål om normer for glutenindhold i fødevareprodukter et nøglepunkt for Dansk Cøliaki Forening.

Normer for glutenindhold

Der findes heldigvis mange glutenfri produkter, som cøliakere kan spise.

De fleste fødevarer er fra naturens side fri for gluten, fordi de ikke har noget at gøre med hvede, rug, byg og havre. Disse fødevarer kaldes naturligt fri for gluten.

Andre fødevarer er udviklet specielt til personer, der ikke kan tåle gluten. Disse specialvarer kaldes glutenfri. Det gælder for eksempel hvedestivelse, som bruges i bageblandinger.

I begge produkter kan der forekomme gluten. I naturligt glutenfri produkter på grund af ’forurening’ fra glutenholdige kornsorter under for eksempel høst, i mølleriet eller ved senere forarbejdning. I glutenfri produkter fordi de ofte er produceret af råvarer, der indeholder gluten som for eksempel renset hvedestivelse.

Codex Alimentarius, som er et selvstændigt organ under FAO/WHO, fastsatte i 1981 en international standard for glutenindhold i glutenfri produkter2. Denne standard er for tiden under revision, hvor der nu er foreslået en grænse på henholdsvis max 200 ppm3 gluten for produkter, der er gjort glutenfri og max 20 ppm gluten for naturligt glutenfri produkter.

Disse normer har længe været støttet af cøliakiforeninger i lande som Danmark, England, Norge, Finland, Holland og Tyskland, hvor andre landes cøliakiforeninger – Italien, Spanien især - har holdt på max 20 ppm som det rette glutenindhold i alle produkter. I de førstnævnte lande har man ment, at det var vigtigt at tilbyde cøliakere produkter, der var både var sundhedsmæssigt forsvarlige og lette at gå til, og man har ment, det var bedre at cøliakipatienter overholdt deres diæt med lidt høje glutental, end at de ikke gjorde det med lave tal.

Imidlertid har man også været klar over, at mange cøliakere er følsomme overfor selv små værdier, og det er blevet påpeget at indtag af mange små dele gluten samlet set er skadeligt for cøliakere4.

De seneste fremskridt indenfor målings metoder betyder, at disse nu er blevet så fine, at man i dag vil kunne finde minimale spor af gluten i de fleste fødevareprodukter, helt ned til 3 ppm. Holder man sig derfor til, at alle naturligt glutenfri produkter skal være fuldstændig frie for gluten, vil det være overordentlig svært for cøliakere overhovedet at få produkter uden gluten.

DCF støtter derfor – på linie med den Europæiske Sammenslutning af Cøliaki Foreninger (AOECS), at man arbejder for en international norm på max 20 ppm for naturligt glutenfri produkter. Den er målelig, men samtidig så lav, at den ikke vil kunne skade nogle.

Samtidig er det nu muligt for hvedestivelsesindustrien - uden nævneværdige ekstraomkostninger - at fremstille renset hvedestivelse af høj kvalitet med et glutenindhold, der ligger under 100 ppm.

Reelt er hvedestivelsesindustrien i stand til at fremstille gode produkter med et indhold på under 20 ppm, og hvis de bliver efterspurgt at fødevareproducenterne, kan de produceres til en rentabel pris. Derfor mener DCF – på linie med AOECS – at man i samarbejde med producenter og myndigheder skal arbejde for, at alle glutenfri produkter kommer ned på under 20 ppm indenfor en overskuelig årrække.

DCF mener, at cøliakeres sundhed og sikkerhed må komme i forreste række, og at der ikke længere er belæg for at fastholde en grænse på 200 ppm.

DCF støtter derfor, at man samarbejder med de danske sundheds- og fødevaremyndigheder og hvedestivelsesindustrien om indenfor en overskuelig årrække at komme ned på et glutenindhold under 20 ppm i alle produkter uden gluten – med henblik på at gøre disse normer gældende i Codex Alimentarius5.


DCF støtter også, at Cøliakiforeninger i Europa, der giver licenser til det glutenfri symbol, ikke længere tillader glutenværdier på over 100 ppm i glutenfri produkter, som en midlertidig ordning, indtil værdien bringes ned på 20 ppm.

På linie med AOECS anbefaler DCF at Mendez-Elisa metoden bruges til at måle glutenindhold i fødevareprodukter.

------------------

1 Især sent diagnosticerede døjer med virkninger af sygdommen.

2 Max 50 mg nitrogen pr. 100 g tørstof for hvedestivelse

3 1 ppm = 1 milliontedel = 1 mg pr. kg

4 Cf. Catassi 2005, The Italian study on gluten micro challenge, www.AOECS.org

5 DCF mener også, at man skal overvåge den dispensation der er givet til hvedestivelsesindustrien således at den, i de næste to år (indtil 25. november 2007) ikke skal angive om maltodextrin, glukosesirup og dextrose er udvundet at hvede eller majs. I 2 års perioden er hvedestivelsesindustrien forpligtiget til at gennemføre et videnskabeligt forsøg, der endelig skal bekræfte, at cøliakere ikke lider skade af at indtage de nævnte hvedestivelsesderivater (studiet forventes færdigt i december 2006)

6 Fødevareloven (LOV nr. 526 af 24/06/2005) paragraf 14; Fødevareforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178 af 28. januar 2002) artikel 16

7 Bekendtgørelse nr. 1308 af 14/12/2005 om mærkning m.v. af fødevarer.

8 Gluten, nødder, jordnødder, mælk, æg, fisk, skaldyr, sojabønner, selleri, sennep, sesamfrø samt svovldioxid/sulfit.

9 I tilfælde af at cøliakere lider skade på grund af glutenholdige ingredienser som utilsigtet eller i meget små mængder er i et produkt.

 

Varemærkning

I henhold til fødevarelovgivningen er det forbudt at sælge fødevarer med varebetegnelser, billeder, anprisninger, reklamer eller andet, der ikke stemmer overens med fødevarens indhold. Myndighederne har derfor udstedt regler om forbud mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer 6.

Den 25. november, 2005 trådte nye EU-regler i kraft omkring varedeklarationer, der vil gøre det lettere for cøliakere at se, hvad der er i varerne7.

Varedeklarationerne bliver mere detaljerede, og de tolv mest almindeligt allergifremkaldende ingredienser vil fremgå af deklarationerne, herunder gluten8.

I den forbindelse forsvinder den såkaldte 25 % reglen, som har betydet, at sammensatte ingredienser, der udgør mindre end 25 % af fødevaren, ikke har skullet deklareres i ingredienslisten med alle de delelementer, den pågældende ingrediens består af. Eksempelvis, hvis der har været under 25 % kødboller i en suppe, har der i ingredienslisten for suppen ikke skullet stå, hvad kødbollerne var lavet af. Men dette er nu ændret således, at indhold af allergifremkaldende ingredienser altid skal angives. Eksempelvis skal glutenholdige ingredienser altid angives, så i ingredienslisten for ovennævnte suppe, vil der nu skulle angives, hvis der er hvedemel i.

DCF bifalder de nye regler og mener, de udgør et klart fremskridt for cøliakere. DCF ønsker at indgå i en dialog med politikere og myndighederne om at sikre, at der bliver ført kontrol med at Fødevareloven og EU reglerne bliver overholdt af producenterne med hensyn til varedeklarationen af gluten.

DCF er i den forbindelse bekymret for at fordele ved reglerne forsvinder, hvis producenter, for at gardere sig9, deklarerer, at der er gluten i deres produkter - selv om der kan være tale om forsvindende små og uskadelige mængder.

Alt i alt vil DCF søge samarbejde med politikere og myndighederne om at fremme en aktiv politik til kontrol og synliggørelse af glutenfri produkter.

Egenkontrol og elektronisk håndbog over glutenfri produkter

I Danmark har det længe været anført, at antallet af cøliakere lå på 5.000. Der synes dog ikke at være opdateret dokumentation for dette tal. Følger Danmark den gennemsnitlige europæiske udvikling, kan antallet af personer med cøliaki være helt oppe på 1 procent af den danske befolkning, dvs. i alt 50.000. Tæller man deres pårørende med, kan det potentielle antal af mennesker/forbrugere, der er berørt af glutenintolerance, være over 200.000.

Til trods for dette føres der i Danmark ingen aktiv fødevarepolitik med henblik på at hjælpe cøliakere. Der er ingen offentlige initiativer til at fremme markedsføring af varer som glutenfri og de varer, der bliver markedsført som sådan, bliver ikke kontrolleret i Fødevareregionerne.

Således er det ofte ganske uoverskueligt for cøliakere (især nydiagnosticerede) at finde rundt i, hvilke produkter der er naturligt glutenfri eller glutenfri, endsige hvilke garantier, der ligger bag producenternes udsagn. Dette er fx et problem i forhold til bagere, som bager både almindeligt og glutenfrit brød.

Det er givet, at de nye EU regler vil hjælpe cøliakere på mange områder. Men samtidig vil en måske udbredt deklarering af gluten spor i produkter sløre billedet af, hvad der reelt er glutenfrit på det danske marked.

På den baggrund ønsker DCF at indgå i et samarbejde med politikere og fødevaremyndigheder med henblik på at

1. Indføre et egenkontrol-system med producenter og forhandlere, der ønsker at markedsføre deres produkter som glutenfri.

2. Undersøge om der er basis for en jævnligt opdateret dansk elektronisk håndbog over glutenfri produkter inspireret af succesfulde udgivelser i England, Italien og Tyskland.

3. Gå i dialog med producenter der angiver at produktet ’kan indeholde gluten/hvede’ for at undersøge om det reelt er nødvendigt.

Egenkontrol system

DCF vil opfordre producenter af glutenfri og naturlig glutenfri produkter til at sætte glutenfri symbolet på deres produkter for således at synliggøre disse for forbrugere og offentligheden.

For at opnå glutenfri symbolet skal virksomhederne for hvert produkt etablere system for egenkontrol. DCF vil arbejde for, at Fødevaremyndighederne deltager i kontrollen heraf.

Egenkontrol systemet skal tilrettelægges efter principperne i HACCP-systemet. Virksomhederne skal foretage en risikovurdering, herunder udpege kritiske kontrolpunkter, der garanterer adskillelse af produktionen af glutenholdige produkter fra glutenfri produkter i hele produktionskæden. Virksomhederne skal endvidere vise, at de har ressourcerne til at gennemføre programmet og til at revidere det hvis nødvendigt. De skal kunne iværksætte foranstaltninger til løsning af problemer ved eventuelle afvigelser/uregelmæssigheder, der afsløres ved egenkontrollen, samt til regelmæssig revidering af egenkontrolprogrammet.

Endelig skal produktet analyseres af et anerkendt analyseinstitut for at dokumentere at det indeholder under 100 ppm gluten for glutenfri produkter og under 20 ppm for naturligt glutenfri produkter. Analysen skal laves ved en metode, der er anerkendt af Codex Alimentarius.

Har virksomhederne indført ovennævnte rutiner kan de få ret til at bruge glutenfri symbolet, som DCF har registreret som varemærke.

AOECS arbejder i øjeblikket for at indføre fælles europæiske standarder og priser for at opnå det glutenfri symbol. DCF vil tilslutte sig dette arbejde.

Håndbog over glutenfri produkter

Virksomheder vil ikke nødvendigvis betale for glutenfri mærket, men måske alligevel ønske at indgå i et samarbejde med DCF om at deres glutenfri produkter (slik, pølser, leverpostej, etc., etc.) indgår i en håndbog over glutenfri produkter.

For at få deres produkter optaget i den elektroniske håndbog skal virksomhederne sandsynliggøre overfor DCF at produkterne er glutenfri på linie med retningslinier for licens af glutenfri mærket. DCF vil søge i samarbejde med fødevaremyndighederne at få indført stikprøvekontrol med produkter der optages i håndbogen.

For at undersøge muligheden for at starte et sådant arbejde op, vil DCF derfor søge om støtte om midler til at tage kontakt med relevante virksomheder og cøliakere for at undersøge, om der er interesse og tilpas opbakning blandt disse til at iværksætte arbejdet med håndbogen.