Vigtig opdatering

Følgende er også at læse i vores nyhedsbrev fra 11. februar 2017:

Afgørelserne fra Ankestyrelsen vedr. § 100 triller lige så stille og roligt ind til cøliakere over hele landet. Og det er ikke munter læsning. Vi kæmper videre!

Ikke en eneste af dem vi har været i kontakt med har fået medhold. Det skyldes en ny principafgørelse (86-16), hvor Ankestyrelsen fastslår at diæt ikke kan sidestilles med medicinsk behandling. I afgørelsen skriver Ankestyrelsen følgende: "Diætbehandling kan sidestilles med medicinsk behandling, hvis der er tale om en lægelig ordineret behandling med godkendte ernæringspræparater. [...] Det kan heller ikke sidestilles med medicinsk behandling, at borgeren følger en diætkost, der består i at undgå visse fødevarer og/eller erstatte dem med andre."

I vejledningen til medlemmer om partshøring og klager, har DCF netop henvist til, at den glutenfri diæt er lægeordineret og at ophør af denne behandling vil medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne. Men glutenfri fødevarer er ikke "godkendte ernæringspræparater" - de er ifølge lovgivningen almindelige fødevarer. Personer med cøliaki skal derfor funktionsevnevurderes ud fra, hvordan de fungerer, når de er i behandling og ikke ud fra hvordan de fungerer, hvis behandlingen afbrydes (som DCF har advokeret). Det her betyder med største sandsynlighed at vi er nået til vejs ende i forhold til den strategi vi lagde i efteråret 2016. Vi venter dog på vores jurists endelige vurdering af situationen og vores handlemuligheder.

  • § 100 – merudgiftskompensation, voksne       
Personer med cøliaki kan som udgangspunkt ikke længere få merudgiftskompensation med mindre de også har andre sygdomme (fx insulinkrævende diabetes), hvor afbrudt medicinsk behandling vil betyde en væsentlig eller varig nedsat funktionsevne eller livstruende tilstand. Dette begrundes i at lægeordineret glutenfri diæt ved cøliaki ikke ifølge Ankestyrelsen kan sidestilles med medicinsk behandling (Ankestyrelsens principafgørelse 86-16). Har man fx insulinkrævende diabetes, er man ifølge vores vurdering fortsat berettiget til merudgiftskompensation for glutenfri diæt.
  • § 41 – merudgiftskompensation, børn 

Som udgangspunkt bør forældre til børn med cøliaki stadig være berettiget til merudgiftskompensation for glutenfri kost. Det er fordi der ifølge § 41 ikke er et krav om funktionsnedsættelse. For børn gælder kun at lidelsen skal være ”indgribende i tilværelsen”. Vi mangler dog at se udfaldet af de klagesager, der er blevet indsendt til Ankestyrelsen.

 

 

Merudgifter - læs ovenstående først!

Dette er skrevet inden Ankestyrelsens principafgørelse 86-16, hvori Ankestyrelsen slår fast at diæt ikke kan sidestilles med medicinsk behandling. Nedenstående er derfor kun aktuelt, hvis du lider af andre sygdomme, hvor afbrudt medicinsk behandling vil betyde en væsentlig eller varig nedsat funktionsevne eller livstruende tilstand. 

Personer med cøliaki har tidligere kunnet søge om kompensation af merudgifter i forbindelse med glutenfri kost ved cøliaki ifølge Lov om social service §§ 41 (børn) og 100 (voksne). For at gøre det nemmere for personer med cøliaki, som ønsker at søge om kompensation til merudgifter, har Dansk Cøliaki Forening lavet en beregning af den sandsynlige merudgift afhængig af alder og køn. Du finder foreningens vejledende merudgiftsberegninger her.

Imidlertid har Ankestyrelsen med principafgørelse 67-16 (KEN nr 10016 af den 14/10/2016) ændret praksis på området, således at personer med cøliaki ikke længere er omfattet af personkredsen for § 100 og Merudgiftbekendtgørelsens § 2, stk. 2 (BEK nr 1434 af 23/12/2012).

Ankestyrelsen lægger i den nye principafgørelse vægt på at cøliaki ikke er en "medfødt" lidelse. Ifølge Ankestyrelsen kan personer med cøliaki dog stadig være omfattet af personkredsen, hvis de generelle betingelser for dækning af merudgifter i serviceloven er opfyldt. Det kan fx være, hvis der er tale om en "særlig svær cøliaki", der nedsætter borgerens funktionsevne, eller hvis borgeren samlet set er omfattet af personkredsen på grund af andre lidelser.

Dansk Cøliaki Forenings holdning til dette er:

- At cøliaki kan klassificeres som en medfødt lidelse og at personer med cøliaki således er omfattet af personkredsen.

- At personer med cøliaki stadig er omfattet af personkredsen for § 100 jf. Ankestyrelsens principafgørelse 35-16.

Du kan læse mere om hvad Dansk Cøliaki Forenings holdninger til dette her (se indlæg fra den 17., 18. og 25. oktober 2016).

Vi er ved at sammenstille ofte stillede spørgsmål og svar og her kan du også læse de mest almindelige spørgsmål og svar om merudgifter. Ofte stillede spørgsmål og svar finder du her.

Partshøring

Kommunen skal træffe en afgørelse inden der kan ske ændringer i dækningen af merudgifter. Dermed skal der også ske en partshøring. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af om du opfylder betingelserne, som følge af hvordan din sygdom påvirker din hverdag.

Hvis kommunen blot skriver, at dækningen ophører, så skal du anmode om at blive partshørt. Efterfølgende skal du modtage en skriftlig og begrundet afgørelse. Hvis kommunen nægter at træffe en afgørelse, er det muligt at klage direkte til Ankestyrelsen.

Har du modtaget et samtaleskema eller er du blevet bedt om at indsende yderligere oplysninger?

Dette kaldes for en partshøring. Det betyder at kommunen skal indhente oplysninger, som skal ligge til grund for en konkret vurdering af, om du opfylder betingelserne for kompensation for merudgifter som følge af hvordan din sygdom påvirker din hverdag. Dansk Cøliaki Forening har udarbejdet en vejledning til hvordan du kan gøre dette samt en skabelon som du kan tage udgangspunkt i. Du finder vejledningen og skabelonen på medlemssiderne (du skal være logget ind for at få adgang til dokumenterne).

Har du modtaget en afgørelse om at merudgiftsydelsen ophører?

Hvis du har modtaget en afgørelse fra din kommune om at merudgiftsydelsen ophører, kan du klage over afgørelsen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen sammen med papirene i din sag. Ankestyrelsen vil så efterprøve, om kommunen har handlet i overensstemmelse med lovgivningen. Du kan læse mere om hvordan Ankestyrelsen behandler klagesager på Ankestyrelsens hjemmeside.

Sådan klager du

Efter at have modtaget en afgørelse fra kommunen, har man en klageret indenfor 4 uger. Det er meget vigtigt at denne frist overholdes. Klager man indenfor denne frist, har kommunen 4 uger til at vurdere sagen igen. Når man sender en klage er det vigtigt, at klagen sendes skriftligt og at man kun bruger klagen på at modargumentere kommunens begrundelser for afslag. Det er altså ikke en fordel at skrive en lang skrivelse, hvor man fortæller om alle de gange, man har følt sig dårligt behandlet af systemet eller lignende. Dansk Cøliaki Forening har lavet et klageskema og et forslag til formulering af klagen - klageskema og forslag til formulering finder du her (du skal være logget ind for at få adgang til dokumenterne).

Hvis det er en klage over selve sagsbehandlingen, skal det gå til ledelsen eller i sidste ende borgmesteren, som er ansvarlig for den administrative myndighed.

Ankestyrelsen

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal kommunen give borgeren besked inden for de 4 uger, og samtidig videresende klagen til ankestyrelsen. Hos Ankestyrelsen kan der desværre ofte gå lang tid; på nuværende tidspunkt op til 10 måneder, før klagen blive afgjort.

Afgørelser fra ankestyrelsen er endelige og kan se ud på 3 forskellige måder:

a. En stadfæstelse, som giver kommunen medhold.

b. En ændring (omgørelse), hvor borgeren får medhold.

c. En hjemvisning, hvor sagen sendes tilbage til kommunen igen for videre sagsbehandling. Det kan være fordi alle forhold ikke er blevet undersøgt hos kommunen, eller fordi lovgivningen ikke er brugt rigtigt. Dermed bliver den tidligere afgørelse annulleret, og kommunen skal træffe en ny afgørelse, som så kan køres igennem møllen igen, hvis det er.

I princippet kan en stadfæstelse fra Ankestyrelsen, altså hvor kommunen får medhold i sit afslag, bringes til ombudsmanden, men ombudsmandens kontor har ikke pligt til at behandle en sag. Derfor er det Ankestyrelsens afgørelse, der er den endelige, med mindre man indbringer den for retssystemet; altså domstolene.

29-04-2017 10:30

Er du mellem 10 og 14 år og har du lyst til at hygge en dag sammen med andre børn med cøliaki, så sæt kryds i kalenderen den 29. april.

06-05-2017 10:00

Er du i alderen 15–25 år og kunne du tænke dig at bruge en dag på Odense Zoo sammen med andre unge som har cøliaki? Så skal du læse med her.

07-05-2017 10:00

Mere information kommer senere.

16-05-2017 18:00

Vi vil gerne markere den internationale cøliakidag dem et social arrangement i den lille café Social på Nørrebro.

19-05-2017 10:00

Kom med på picnic ved Vigen Strandpark i Roskilde.