Støt os!

Tidlig og sikker diagnosticering, bedre vejledning og opfølgning i sundhedsvæsenet, empowerment og sygdomsmestring, tryg og tilgængelig mad for alle, ny viden og mere kundskab om cøliaki - det er det vores arbejde drejer sig om. Du kan være med til at sikre, at vi i fremtiden kan hjælpe flere og hjælpe bedre. Bliv frivillig eller støt vores arbejde med et medlemskab eller en donation. Her kan du læse mere om vores aktiviteter.

Bageskole

Bageskolen er din mulighed for at få inspiration og lære, at lave godt og sundt glutenfrit brød. Vores bagekoner har lang erfaring med at bage glutenfrit og har et indgående kendskab til cøliaki og den glutenfri diæt. Læs mere om vores bageskoler her.

Cøliakiskole

Dansk Cøliaki Forenings cøliakiskole er for dig, der er ny med cøliaki. Med ny mener vi at du har fået diagnosen indenfor det sidste år eller to. Vi hjælper dig med at komme godt i gang med en glutenfri diæt, guider dig gennem dit lokale supermarked og hjælper dig med at lære din sygdom bedre at kende. Du kan læse mere om cøliakiskolen her.

Mentorordning

Dansk Cøliaki Forenings mentorprogram skaber en-til-en relationer mellem medlemmer, der har fået diagnosen cøliaki for nylig, og mentorer med flere års erfaring i at leve med cøliaki eller dermatitis herpetiformis. Vil du vide mere om mentorordningen, om at få en mentor eller at blive mentee, kontakt Lena Fels på 2552 0832 eller lf(at)coeliaki.dk.

Familiekurser

På DCF's familiekurser arbejder vi med at mestre og leve med cøliaki, lærer om at have børn eller søskende (eller barnebarn for den sags skyld) med en alvorlig kronisk sygdom. Formålet er at klæde hele familien godt på i forhold til livskvalitet og et godt hverdagsliv sammen. Læs mere om vores familiekurser her.

Børne- og UngeCamps

Dansk Cøliaki Forening afholder hvert år Børne- og UngeCamps. Her kan du læse mere om BørneCamps og UngeCamps.

29-04-2017 10:30

Er du mellem 10 og 14 år og har du lyst til at hygge en dag sammen med andre børn med cøliaki, så sæt kryds i kalenderen den 29. april.

06-05-2017 10:00

Er du i alderen 15–25 år og kunne du tænke dig at bruge en dag på Odense Zoo sammen med andre unge som har cøliaki? Så skal du læse med her.

07-05-2017 10:00

Mere information kommer senere.

16-05-2017 18:00

Vi vil gerne markere den internationale cøliakidag dem et social arrangement i den lille café Social på Nørrebro.

19-05-2017 10:00

Kom med på picnic ved Vigen Strandpark i Roskilde.